Jan Dewald Logistikkompagniet - Penille og Niclas Kryger samt baby Jonathan - Aseem Kinra CBS

Super-studerende på CBS vinder SCM-pris

Med et gennemsnit på 11,6 sikrede operations manager Penille Kryger sig den eftertragtede anerkendelsespris, der hvert år doneres af Logistikkompagniet til den, der opnår højeste gennemsnit på HD SCM

Penille Kryger fik ekstra meget opmærksomhed under den traditionelle dimittendreception for HD Supply Chain på CBS. Det skete, da hun modtog Logistikprisen på 10.000 kr. som anerkendelse for hendes arbejde med at dygtiggøre sig. Prisen er stiftet af Logistikkompagniet og gives til den studerende på HD-studiets Supply Chain Management-linie, der har opnået årets højeste gennemsnit.

Til daglig er Penille Kryger Operations Manager i shipping- og skibsredervirksomheden Ultrabulk A/S, der har dansk hovedkontor i Gentofte, og som på globalt plan opererer med over 250 dry bulk carrier-skibe. Ved siden af jobbet i den internationale koncern har Penille Kryger med et forceret forløb på kun tre år færdiggjort HD-studiet i Supply Chain Management på rekordtid, som hun afsluttede med det. Stolt og smilende modtog hun prisen for årets højeste gennemsnit.

Jeg er meget glad og beæret over at modtage prisen og stolt af det endelige resultat. Det er en flot gestus, at Logistikkompagniet anerkender det hårde arbejde, som studerende skal udføre for at opnå et godt resultat.”

Fortjener anerkendelse og respekt

Under afslutningen fik de studerende i samvær med deres familier overrakt diplomer ledsaget af festtaler af linjekoordinator Aseem Kinra fra CBS samt adm. direktør Jan Dewald Hansen fra Logistikkampagnet ApS.

Alle, der sætter sig et mål og når det, fortjener anerkendelse og respekt. HD-studiet er krævende og foregår på højt niveau. Herudover tages det typisk ved siden af et fuldtidsarbejde og i en udfordrende balance med et familieliv. Derfor kræver det et stort skulderklap til de studerende, der søger at dygtiggøre sig“, sagde adm. direktør Jan Dewald i forbindelse med overrækkelsen af prisen.

Speciale om Supplier Vetting

Penille Krygers afsluttende opgave handlede om Supplier Vetting, der er en del af logistikprocessen og går ud på at screene sine leverandører og samarbejdspartnere, inden man indgår aftale. Det kan eksempelvis være screening af eksisterende og potentielle rederier og befragtere for deres værdier og handelsmønstre, betingelser m.m. Penille Kryger har i forbindelse med opgaven blandt andet udarbejdet en tjekliste og en matrix-model til brug for screeningen.

Et karrieremæssigt springbræt

Linjekoordinator Aseem Kinra er det altid en fornøjelse at overrække diplomerne til årgangens afgangselever. For ham er det kulminationen på et forløb, der ikke alene er en uddannelse men også en forandringsproces for de studerende.

Eleverne vil få en større faglig ballast og styrke deres kompetencer med helhedstænkning inden for de traditionelle funktioner af Supply Chain. De kommer som udgangspunkt selv med problemstillingen og får vejledning undervejs. De er nysgerrige. De er videbegærlige. De spørger. De undersøger. Kort sagt; de er meget engagerede i deres studie“, fortæller Aseem Kinra.

Hvert år optages ca. 45-50 studerende på HD SCM. Aldersfordelingen på holdene spænder fra sidst i 20’erne til midt i 50’erne. Aseem Kinra oplever, at uddannelsen for mange er en karrieremæssig ”stepping stone”.

Enten avancerer dimittenderne efter forløb i de virksomheder, de er ansat i, eller også skifter de job“, siger han.

Husbygger og nybagt mor

Ud over en flot præsentation arbejds- og uddannelsesmæssigt har Penille Kryger ved siden også fået sønnen Jonathan, der nu er syv måneder. Sammen med sin mand Nicklas Kryger, der er Supply Chain Manager i Estée Lauder, er parret ved at bygge hus i Roskilde, så de kan flytte ud af den nuværende lejlighed, hvor der ikke er tilstrækkelig plads til småfolk. I forbindelse med overrækkelsesceremonien på CBS afslørede parret smilende, at prisen på de 10.000 kroner med stor sandsynlighed vil indgå i logistikplanerne for at få færdiggjort parrets nye hjem så hurtigt som muligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *