Ansat hos os

I Logistikkompagniet har vi den grundholdning, at det uanset opgaven, skal kunne blive sjovt, hyggeligt og gerne udfordrende at komme på arbejde. Det er langt mere attraktivt, at komme på arbejde og gøre en indsats, når man er værdsat – og det gør vi. Resultatet er, at vi har tilfredse medarbejdere.

 

"For mig er det kanon at være ansat. Først og fremmest gode kollegaer. Men jeg er også en af dem som kommer meget rundt til forskellige kunder og derigennem lærer det hele. Vi løser jo altid opgaver direkte for kunder. Det er vigtigt med en høj standard og få fejl.(se mere)” – Patrick

 

Hos os har enhver anvar for at have en praktisk indstilling til tingene. Vi løser opgaverne samlet som team – også når det i nogle tilfælde blot er en enkelt medarbejder, som er afsted hos kunden!

Vi har derfor som udgangspunkt, kun ét krav vi stiller til de folk, vi ansætter. Nemlig at de har en positiv og praktisk indstilling til livet og til det job vi har dialog om. Indstillingen er afgørende.

Vi er gode til at udvikle vores medarbejdere og vi har den holdning, at hvis indstillingen er positiv, så skal vi nok få bygget resten af kompetencerne på hen ad vejen. Vi bruger både intern træning og kurser til dette.

Du er altid velkommen til at kontakte os og høre om mulighederne for ansættelse. Vi tilbyder job med højt aktivitetsniveau og mulighed for til stadighed at lære nyt.