Et uprøvet logistik-setup bliver en succes
Reitan Distribution flytter ikke bare varer fra A til B. Selvom det familieejede distributionsselskab dagligt leverer varer til REMA 1000 og andre kæder inden for dagligvare- og convenience-branchen, er missionen også at levere effektive koncepter. Koncepter, virksomheden selv står bag – fra idé til færdigt produkt.
– Logistikkompagniet har været med os på en jomfrurejse, fortæller Allan Ravn, OM for logistik og warehouse operations v/ Reitan Distribution. Et af vores nye koncepter handler nemlig om at levere 100 % friske fødevarer til detailhandlen. Fødevarer, som er produceret og solgt til slutbrugeren inden for samme døgn. Denne form for logistik er uprøvet i Danmark, hvilket i sig selv gør det til en udfordrende opgave. Det har imidlertid ikke afskrækket Logistikkompagniet, som har bakket op om Frisk-konceptet fra start.
Han fortsætter: Fordi vi møder det største forbrug af convenience-food i og omkring hovedstadsområdet, har vores behov for logistik i første omgang centreret sig omkring dette område, da det er essentielt for Frisk-konceptet, at vi er så tæt på slutbrugeren som muligt. Hos Reitan Distribution har vi allerede kølefaciliteter til rådighed i hovedstaden, men ønsker imidlertid ikke selv at afsætte de menneskelige ressourcer, det kræver, at lede drift og distribution i og omkring kølelageret. Vi ser det derfor som den mest rentable løsning at outsource disse opgaver, fortæller Allan Ravn.
Logistikkompagniet overtager ledelse og drift
Det udslagsgivende for at Reitan Distribution vælger at indgå samarbejde med Logistikkompagniet bygger på den ydelse, Logistikkompagniet tilbyder, når de både kommer med det ledelsesmæssige setup og det mandskab, det kræver at løfte opgaven. Og fordi friskheden af fødevarerne er det centrale i Frisk-konceptet, bliver der stillet virkelig store krav til ledelse og håndtering, som primært foregår i aften- og nattetimerne.
Logistikkompagniet bemander derfor kølelageret 6 dage om ugen og har således haft ansvaret for modtagelse af den friske mad og for pluk og pak med ekstremt stort fokus på den ubrudte kølekæde og på fødevaresikkerhed.
Den gensidige tillid har været altafgørende
– Det grundlæggende for hele processen har været den agile tilgang til samarbejdet, hvor Logistikkompagniet hele tiden har skulle tilpasse sig vores produktion, som var det deres egen. Den gensidige tillid har derfor været altafgørende for, at vi kom succesfuldt i mål. Og det gjorde vi!
Logistikkompagniets teamledere har været utrolig lydhøre i forhold til at tilpasse sig vores omskiftelige behov. Vi har tydeligt kunne mærke, at deres kultur bygger på dét at servicere andre. Og det er virkelig en stor styrke, at de har været så gode til at indgå som en integreret del af vores virksomhed og samtidigt holde et stålsat fokus på opgaven. At de har formået at udnytte den ventetid, der kan opstå, når det er frisklavet mad, vi arbejder med, og så smøge ærmerne op og gå i krig, når maden lander på kølelageret, pointerer Allan Ravn.
Har du lyst til at høre mere om outsourcing af drift og lagerlogistik i samarbejde med Logistikkompagniet, er du velkommen til at kontakte:
Carsten Moberg
Chief Business Development Officer v/ Logistikkompagniet
M: +45 40 92 56 91
cm@logistikkompagniet.dk