Teamleder søges i Midtjylland

Kunne du fristes af faste medarbejdere på skiftende lokationer med skiftende opgaver hos faste kunder – med dig i midten der for det hele til at gå op i en højere enhed?

Logistikkompagniet har i mere end 9 år – med stor succes – leveret viden, ledelse og ressourcer til alle typer lager- og logistikopgaver i vores kunders faciliteter.

Vi har fastansatte medarbejdere og ledere. Fordi vi med langsigtet investering i vores medarbejdere – både i uddannelse og udvikling – opnår den bedste kvalitet og kultur.

Til en nyoprettet stilling med fokus på vores kunder i Midtjylland, søger vi nu en teamleder der skaber glade medarbejdere og kunder.

Logistikkompagniet er i vækst så du bliver en vigtig brik i opbygningen af forretningen, ikke mindst i at skabe den rette ånd, sikre vores udvikling og fastholde kunderne. 

For at sikre succes i jobbet søger vi en person med følgende kompetencer:

  • Deltage med egen arbejdskraft i det daglige arbejde – 50% – truckkort og Value Added Services erfaring
  • Optimere på medarbejderstaben, så vi sikrer fuld udnyttelse af potentiale, og minimum af tomgang (fravær, stilstand, etc.)
  • Rutineret i rekruttering af nye medarbejdere
  • Evner at prioritere egen indsats/opgaver, så der opnås stor kundetilfredshed og optimal forretning
  • Udvide og opbygge nye kunderelationer og generel interesse for salg
  • Erfaring med at formidle, præsentere og kommunikere et budskab
  • Gerne med kendskab til LEAN, GDP samt ISO 9000

Dig som person

Det er vigtigt du har godt humør, ser muligheder og går forrest.

Du er struktureret, detaljeorienteret og omstillingsparat og vil med din faglighed og positive adfærd hurtigt skabe respekt om din person – både over for kunder og medarbejdere. 

Du evner at have mange bolde i luften og forstår at lede og fordele arbejdet samt bevare overblikket – også i pressede situationer – med ejerskab for opgaverne. 

Du er stabil, fleksibel og mobil der ser store muligheder i at skulle opbygge en ny organisationVi ser frem til at modtage din ansøgning på jg@logistikkompagniet.dk snarest – med tiltrædelse hurtigst muligt.