Lagerprocessen er blevet nemmere og hurtigere
Den måde, vi havde valgt at outsource displaypakningen på var ikke den rette løsning på det tidspunkt, hvor vores lagre lå spredt. Vi havde svært ved at få et samlet overblik over de forskellige lagre, ligesom vi oplevede mange fejlpakninger, da vi ikke selv var inde over processen, og så havde vi høje transportudgifter, da produkterne skulle fragtes mellem de forskellige lagre for at blive ompakket. Derfor gik vi på jagt efter anden og mere holdbar løsning.
En klar fordel in-house løsningen er, at vi kan følge med i den løbende proces. Vi har en god dialog med LogistikKompagniets medarbejdere, hvilket er særligt vigtigt, når der opstår tvivlsspørgsmål. I lagerhåndtering skal der ofte reageres hurtigt, og derfor gør det processen nemmere og hurtigere, at vi er så tæt på arbejdsprocessen som muligt. Det giver samtidig et bedre overblik og dermed en bedre styring af lageret.